simple image

Pollen og krydsreaktioner

De pollen, der kan give allergisymptomer, kommer oftest fra vindbestøvede træer, græsser og urter. Fælles er, at de danner store mængder pollen, der spredes med vinden.

Om foråret er det pollen fra træer, der giver høfebersymptomer. Det meste af sommeren er der pollen fra græs og urter i luften, og i løbet af sensommeren stiger antallet af skimmelsvampesporer.

Det er ret udbredt, at mennesker med allergi over for pollen fra træer reagerer på pollen fra flere forskellige træer. Årsagen er, at pollen fra træer i samme familie indeholder allergener, der ligner hinanden, og derfor kan kroppen ikke kende forskel på dem. Det gælder blandt andet for birkefamilien, hvor birk, el, hassel og avnbøg hører til, og for bøgefamilien med bøg, eg og kastanje. Det betyder, at du kan opleve, at dine symptomer optræder på tidspunkter, du ikke forventer.

Birkepollen er et ret dominerende allergen, og derfor bruger læger ofte birkepollen, når de undersøger for allergi over for pollen fra træer. Men lægen kan undersøge for flere træarter. De allergifremkaldende stoffer i de enkelte græsarter er også temmelig ens, og har du allergi over for græs, vil du ofte reagere på pollen fra de fleste græsarter.

Pollen fra disse planter kan være årsag til krydsreaktioner:

Overblik over aktuelle pollentyper

Astma-Allergi Danmark udsender kun daglige opdateringer for de seks mest allergirelevante pollentyper i pollensæsonen, men du kan finde mere information om de forskellige planter og pollensæsoner på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.

 

Oversigter over samtlige pollentyper, der registreres af Astma-Allergi Danmark, findes som Ugens Pollental og Pollengrafer, som opdateres løbende. De kan være en hjælp, hvis man fx har birkepollenallergi og også reagerer på pollen fra avnbøg eller pil.


Medlemskab for dig

Har du pollenallergi, høfeber eller astma, står du ikke alene.
Vi er din medlemsforening - Bliv medlem i dag

Husk din behandling

Pollen kan give symptomer fra øjne og næse, men også fra lungerne. Faktisk har 30 procent af alle med høfeber også astmasymptomer i sæsonen. Og det er vigtigt, at du er velbehandlet, så du har færrest mulige symptomer.

Hvis du udover dine symptomer fra øjne og næse oplever symptomer fra lungerne som hoste, åndenød eller vejrtrækningsbesvær, så snak med lægen om, hvorvidt du skal undersøges for astma.

Pollenallergi og mad

Hvis man har pollenallergi, kan man opleve, at få allergiske symptomer, hvis man spiser visse frugter, grøntsager, nødder eller krydderier. Det kaldes også for krydsreaktioner.

Læs mere om pollenallergi og mad

Rådgivning

Har du spørgsmål om allergi, høfeber, astma og eksem kan du ringe til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning. De kan kontaktes på telefon 43 43 42 99 alle hverdage, og har i øjeblikket udvidet åbningstiden til 9-14. Desuden er der åben onsdag fra. Kl. 16-18.

Som medlem kan du også booke tid til at få rådgivning, lige når det passer dig. Brug selvbetjeningsportalen:

Medlemskab for dig

Har du pollenallergi, høfeber eller astma, står du ikke alene. Mere end en million danskere lever nemlig med pollenallergi. Heraf har 30 procent af dem også astma.

Vi er din medlemsforening.

Det koster kr. 225 om året